Selvom det stadig er sommer, kan månedens film let få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Her er nemlig dømt gys og horror i flere afskygninger. Uanset om det er moderne skrækeffekter eller referencer til gamle mestre, kan man godt forvente at hoppe lidt ekstra i plyssædet, men her er nu også kunstfilmkræs til kendere undervejs.