To små hjemløse børn bliver fundet på Mumihusets veranda. De fortæller, at deres onde stedmoder har efterladt dem i skoven. Snorkfrøken er lige blevet færdig med at læse en bog om moderskab, og nu er hun ivrig efter at afprøve teorien i praksis. Så hun indhyller de stakkels små i omsorg. Det går dog snart op for hende, at børn ligner voksne en del. Der er nogle, der er søde, og så er der nogle, der er knap så søde.“